Fremgang: Nuanceret syn på vegansk kost til børn under 2 år. fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har ”endelig” ændret syn på tilgangen til vegansk kost til børn under 2 år og udgiver en pamflet som et hjælpemiddel, ikke blot til forældre, men også til sundhedspersonale. Som noget nyt er der nu også råd og vejledning til en vegansk kost til børn under 2 år. Her slår sundhedsstyrelsen blandt andet på vigtigheden af at barnet bliver ammet indtil det minimum er 2 år, samt at det modtager et tilskud af B12-vitamin.

Dette er et nuanceret syn på veganisme fra sundhedsstyrelsen som indtil nu har været tilbageholdende fra at rådgive om en vegansk livsstil fordi de ikke kunne anbefale det. Derfor bliver den nye indstilling også hyldet af mange veganske foreninger som er glade for at der endelig bliver taget stilling til spørgsmålet, men at der især også er hjælp at hente for de forældre som ønsker en grønnere og bæredygtig livsstil til deres spædbørn.

Vegetarisk Forening, som længe har ”lagt arm” med sundhedsstyrelsen omkring spørgsmålet, er især glade for at der endelig bliver sat fokus på vigtigheden af at et barn skal ammes indtil, det er 2 år. Der understreges, at veganere er gode til at sætte sig ind i ernæring, men at denne folder nu vil kunne hjælpe forældrene med hvilke konkrete ting de skal have fokus på.

Du kan læse mere om sundhedsstyrelsens anbefalinger og råd omkring en vegansk kost til spædbørn, her.

You May Also Like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *